12.12.13

Jul og hjernerystelse

Nu kan jeg ikke klare fristelsen mere, MÅ BARE BLOGGE NU! Jeg har desværre stadig hjernerystelse. Ja, det er noget skidt noget.. Jeg har været i skole de sidste to dage, men det har ikke været med god vilje. Jeg har simpelthen så ondt i hovedet hele tiden, og kvalme for den sags skyld. Jeg var ved lægen i dag, og fik at vide, at jeg nok ikke ville være rask før til jul. Åeh det er altså forfærdeligt. Oven i det kan jeg slet ikke overskue alle de afleveringer, jeg skal have lavet, når jeg bliver rask, puha..
Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, men jeg er overhovedet ikke i julehumør. Uanset hvor mange julekalenderafsnit jeg ser, julemusik jeg hører eller julepynt jeg ser, så er den der ikke endnu. Jeg tror dog også, at det kan skyldes, at jeg har ligget herhjemme. Men hvor går det også bare hurtigt, altså december! Kun 12 dage til juleaften, kan i forstå det? Jeg synes altid, at december går 100 gange hurtigere end de andre måneder. Desværre. Måske er det fordi, at vi har det så godt og hyggeligt? Det er i hvert fald den hyggeligste måned på året, synes jeg. Det er familiernes tid, hvor man rigtig kan hygge om hinanden. Der er så meget kærlighed og glæde i luften, jeg elsker det.
Mon ikke at jeg skulle runde af, mit hoved har trods alt ikke så godt af at sidde ved computeren. Ja, jeg må faktisk ikke engang, hehe. Jeg lover at prøve at få fikset nogle indlæg her op til jul, så mange som jeg nu kan holde til! Har i hvert fald utallige ideer!
God 12. December, aller dejligste læsere.





2 kommentarer:

  1. Mange tak for din kommentar på min blog :) Du spurgte om vi skulle følges, og det kan vi sagtens. Smid en kommentar på min blog, når du følger mig, så vil jeg gøre det samme! http://camilla-soerensen.blogspot.dk

    SvarSlet