23.8.14

Snak om helbred, dårlige dage og positive tanker

Jeg er ikke meget for seriøse snakke her på bloggen. Det skaber sådan en trykket stemning. Men jeg er nået til et punkt, hvor jeg bliver nødt til at tage et seriøst emne op - Mit helbred. For dem som har fulgt med i lang tid, ved i at jeg i slutningen af november slog hovedet og fik en slem hjernerystelse. Den har jeg stadig i dag, det har jeg vidst også nævnt mange gange. Det er alligevel 9 måneder, som jeg efterhånden har døjet med denne hjernerystelse. Det har været en rutschebane, for nogle dage er vildt hårde, hvor jeg intet kan foretage mig og må blive hjemme fra skole, hvor jeg kan opleve dage, hvor jeg ikke tænker så meget over det. På det sidste har jeg fået det rigtig skidt igen. Min hovedpine er så ekstrem, og det er rigtig hårdt at få en hverdag til at fungere. Lektier, skole og alt hvad der kræver koncentration tager livet af mig. Min hovedpine er nemlig så ubeskrivelig gennemtrængende i disse situationer. Det gør også, at min koncentrationsevne er rigtig lav.
Nå men det som jeg egentlig vil fortælle jer er, at vi nu har fundet ud af, at alt det her er en neurologisk sygdom kaldet Post Commotionelt Syndrom (PCS). Når man har PCS har man en langvarig hjernerystelse som har en masser symptomer. Nogle er hovedpine, træthed, dårlig koncentrationsevne, problemer med hukommelse, svimmelhed, forrøget irritabilitet ved små ting og en masse andet. Det er forskelligt hvor langt tid, de få mennesker der har det, har det. For nogle er det op til 6 år. Den er svær at behandle, da de forskellige behandlingsmetoder virker individuelt fra person til person. Derfor kan det være en lang process at finde lige dét som virker. Jeg har ikke fået stillet diagnose af min læge, så det er selvfølgelig kun en antagelse. Men det kan nærmest ikke være andet. Desværre.
Puha, det er godt nok grænseoverskridende at fortælle alt det her. Jeg ved bare, at hvis i skal kunne forstå, at jeg ikke altid har overskuddet til at blogge, så er det derfor. Jeg gør virkeligt mit bedste for at få blogget så meget som muligt, men nogle gange er det bare for meget for mig, min hverdag og mit hoved. Jeg skal jo passe på mit helbred, så nogle gange bliver jeg bar nødt til at prioritere lidt anderledes.
Jeg håber virkelig, at jeg snart får det bedre - Heldigvis har jeg både skolen, gode venner og en fantastisk familie der gør alt for at hjælpe mig! Jeg prøver, at være rigtig positiv og få det bedste ud af situationen. Det her skal ikke slå mig ud, og jeg ved at en dag, er alt godt igen og jeg er helt rask. Positive tanker kommer man længst med, selvom det kan være svært!
Jeg håber, at i vil tage godt imod det her indlæg, da det som sagt er grænseoverskridende at fortælle sådanne personlige ting. 

4 kommentarer:

  1. Ej hvor forfærdeligt, det må virkelig hårdt at gå med en hovedpine der er så slemt, at man næsten ingenting kan fortage sig!
    Jeg føler med dig, håber ikke det vare så langtid ved dig :(

    Knus<3
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet
  2. Åh tusinde tak for ordene, det var sødt af dig.
    Jeg håber også, at det snart går over!

    Knus Anne

    SvarSlet
  3. Hvor flot af dig at dele dette indlæg med os læsere. Håber snart du får det bedre!

    Knus
    www.sannenoerbjerg.dk

    SvarSlet
  4. Tusinde tak Sanne! Er glad for at i tager så godt imod det!

    SvarSlet