Som comeback for min manglende indsats i bloggen den seneste måned, har jeg valgt at tage et yderst vigtig emne op. Det er det i hver fald for mig: "Hvad gør dig glad?". En af grundene til at jeg tager emnet op, er bl.a. fordi det er noget, jeg har fokuseret på den sidste månedstid. Det vil dog ikke sige, at bloggen ikke er noget som gør mig glad, fordi jeg ikke har blogget - Men jeg har bare givet mig selv tiden til at finde ud af, hvad fungerer for mig.
Jeg har taget den beslutning at sige mit fuldtidsjob op for omkring en måned siden. Det var ingen nem beslutning, da jeg har været utrolig glad for mit cafejob. Mest af alt pga de dejlige mennesker jeg har mødt igennem det. Men som i trofaste læsere ved har jeg i mange år kæmpet med kronisk hovedpine, og den endte simpelthen med at tage over. Det gik bare ned af for hver dag der gik. Alle sagde pludselig op en efter en omkring mig, og jeg følte et stort ansvar og pres overfor cafeen om at blive og hjælpe de ny-kommende medarbejdere; selvom jeg selv ikke kunne mere.. Det blev desværre bare for meget, og jeg blev nødt til at lytte til min krop. Det gjorde mig ikke glad at presse min krop på den måde. Hver aften kørte tankerne rundt og tårerne trillede. Med det vil jeg bare sige, at lyt nu til dig selv og din krop. Jeg lagde tankerne om ingen indtægt, samvittighed, arbejdsløshed osv. og vendte dem til noget bedre. Det er aldrig rart at stå uden arbejde, især ikke når man som ung og har sabbatår. Man er så fokuseret på at prøve en masse, få tjent gode penge, flytte hjemmefra osv. Hey, men det skal nok gå. Nu er der tid til andre ting end bare at arbejde, som jeg har gjort det sidste år. Jeg har fået et job som bartender og et modeljob hos en tøjside kaldet Everneed, som jeg er blevet rigtig glad for på kort tid. Der er dog ikke mere en et par gange om måneden hver, men det gør mig glad. Og jeg føler mig ikke begravet i overvældende tanker og i lange arbejdsvagter. Det er godt med et afbræk, men forsøren jeg glæder mig til at få et job med flere timer igen!
Jeg har fundet tid til at gøre de ting, jeg har savnet, imens dagen er gået på cafe. Musikken og det at tegne, som jeg altid fandt glæde i.
En anden ting er træning. Jeg har altid vidst, at det var uundværligt i min hverdag. Men nu er det blevet et behov for min daglige glæde. Det giver mig så meget glæde, energi og tilfredshed, som jeg ikke kan hente fra andre ting jeg laver. Jeg er kommet op på at træne 5 gange om ugen, og det er simpelthen perfekt for mig. De dage jeg ikke er der, glæder jeg mig bare til, at jeg skal igen. Det dejlige er, at min kæreste følger med, så vi kører hinanden op til det - Det er fantastisk. Dejlig support. Eftersom jeg er begyndt at køre meget på med det, har jeg overvejet om bloggen skal tage lidt den drejning? I hvert fald tænker jeg på, at lave nogle træningsindlæg og nogle motiverende indlæg! Jeg håber, at I har fået lidt ud af indlægget og måske sætter gang i nogle tanker.
Du har kun et liv, så hvorfor ikke bare fylde det med ting, der gør dig glad?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar