2.1.15

HAPPY NEW YEAR

GODT NYTÅR BLOGGEN! Så hedder det pludselig 2015. Jeg håber, at i er kommet godt ind i det og havde et brag af en fest igår. Eller skulle jeg sige i nat. Endnu et år er gået med bloggen. Det har bestemt ikke været det bedste for den, eller for mig. Det har været mit hårdeste år nogensinde og der er sket så mange ting. Gode og dårlige. Men overordnet et år uden overskud, i hvert fald det sidste halve. Hele det her år har jeg haft hjernerystelse, og det er forfærdeligt endnu en nytårsaften at have hjernerystelse. Endnu et år. Så føler man bare, at man bare har siddet fast lige siden. Trods det triste har året også budt på bl.a. gode rejser og hyggelige stunder med venner og familie. Jeg er kommet tæt på rigtig mange det her år, og det gør mig så lykkelig. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden dem nu. 2.g er jeg halvvejs med, og gudsketakoglov, det var på tide. Det er noget af en dræber. Jeg glæder mig bare til, at jeg i det nye år, starter i 3.g. Der er mange ting, som jeg glæder mig til. Bl.a. at jeg skal til Paris til påske og Italien til sommer. Det bliver så lækkert. Glæder mig allerede til varmen i Italien, maden, havet, sproget og Paris' fine cafeer, vintage butikker, croissanter og Eiffeltårnet. Jeg glæder mig til at få lavet en masse videoer til min youtube kanal, få skrevet flere blogindlæg end jeg har gjort i det her år. Det er nok en af de ting, som jeg skal blive bedre til i det nye år! Jeg har rigtig mange nytårsfortsæt i år. De fleste tager udgangspunkt i mig. Krav, men også ting jeg bare skal blive bedre til som person. Lidt for personlige til at dele med... Hvad skal vi sige, hele internettet, haha. Men nogle som jeg vil gøre alt for at holde.
Jeg håber og beder inderligt til, at det her år skal blive et godt år. At det vil give mig en masse medgang og berige mig med skønne oplevelser og minder. 
Jeg ønsker jer alle et lykkebringende år. Tak for året der gik!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar