24.9.14

Tips til sund fornuft og sunde valg

Det er efterhånden ved at være hundrede år siden, at jeg har lavet et af mine sundheds-/fitnessindlæg. Måske at det skyldes, at jeg ikke har haft lige så stort engagement i det som jeg plejer. Jeg går stadig utrolig meget op i kost og motion, men jeg træner mindre, og jeg spiser lidt mere afslappet. Jeg spiser dog stadig sjældent sukker, som eks. slik og kage. Denne tilbagegang er sket pga. at jeg går rundt med den her skide hjernerystelse. Ja, og nu døjer jeg også med ondt i brystet og hjertet. Heldigvis har jeg fået bekræftet, at mit hjerte er sundt og rask. Men ja, overskuddet som der så nu engang er, går ikke altid lige til eks. at tage fitness. Desværre, men jeg skal nok komme op på hesten igen, når jeg får det bedre!
Jeg tænkte, at det kunne være godt at få lidt råd med på vejen, som både jeg og i kan bruge til at komme ind i den sunde retning på en god måde (igen). Dette er på ingen måde en opskrift, men råd som måske kan hjælpe. Jeg har ikke tænkte mig at sige, at du skal gøre det, træne så meget, spise det.. Det her er nærmere inspiration og et skub, hvis det er det man mangler, til at påbegynde en sund og god livsstil. Jeg håber, at det kan bruges! Jeg har et trænings indlæg i tankerne, så måske kommer der sådan et inden i ved af det. Kom så piger!

Sæt mål og "regler" - Det jeg har oplevet fungerer rigtig godt for mig er, at jeg sætter mig selv nogle regler, som jeg skal indfinde mig med for at opnå mit ønskede mål. Eks. har jeg lavet challengen med en måned uden slik og andre søde sager. Her hjalp det rigtig meget, at jeg havde sat mig en dato og et mål. Man skal give sig selv lidt udfordring, og selv om regler siges at være for til at blive brudt, så er de altså kun til fordel i denne her sammenhæng. Man har det desuden også mega godt med sig selv, når man så kan overholde de såkaldte regler. Det kunne eks. være at løbe tre gange om ugen eller kun ha' en slikdag om ugen.


Tro på dig selv - Giv ikke op - Det er og bliver kernen i hele forløbet om at blive sund og fit! Man skal have sig selv 100 % med i det, tro på sig selv, rose og være stolt af sig selv og ikke give op, selvom at det er svært nogle gange. Bliv god til at give dig selv ros inde i hovedet for eks. at have givet den ekstra gas i fitness. Husk at alle har dårlige dage, og her skal man bare være god til at sige pyt og så komme op på hesten igen! Tomorrow is a new day.


Beløn dig selv - Virkelig vigtigt er det også, at man får belønnet sig selv! Det fortjener man virkelig, hvis man bare har været god! Tag en hviledag fra alt træning og køb en god omgang bland-selv-slik og hyg dig med det over en god film med en veninde. Den virker hver gang for mig! Der er altså intet bedre. En anden måde at belønne dig selv, kan selvfølgelig også være ved at købe nyt træningstøj eller hvad ved jeg, en god smoothie blender. I hvert fald så giv dig selv den belønning, som du fortjener. Så længe at det ikke er alt for tit - Gør det med måde og en gang imellem.

Gør det som passer bedst til dig - En ting jeg har lært gennem alt den erfaring med kost og træning, jeg efterhånden har opnået, er at man simpelthen ikke skal lytte til alt og alle. Vær lige kritisk over for nye kurer, træningsmetoder som skal give dig noget inden for kort tid, mad som skulle være sundt. De her ting, kan virkelig snyde en, og man VIL komme til at ryge i dem. Det tager lang tid før man finder de ting og den kost, som passer til en selv. Til DIG. For vi er alle forskellige, og alt fungerer forskelligt fra person til person! Derfor er mit bedste råd, at man skal gøre det, som fungerer bedst for en selv! Spis det der føles bedst og sundest for dig i dine mængder og tidspunkter på dagen. Det er dig der skal "gå igennem" det her, derfor skal det selvfølgelig også gøres på bedst- og mest nyttige måde!

Husk at hav det sjovt med det - Lige så vel som at man skal give sig sit bedste, så er det lige så vigtigt, at det bliver til en god oplevelse at være sund. Man skal ikke stå med en øv-følelse, for så holder planen ikke længe! Tag din veninde med i hånden og smut i fitness sammen eller løb en tur udenfor. I kan også danse til høj musik, spille wee eller gå/cykle en tur. Hyg jer med en masse lækker frugt og nødder. I kan også bage sunde sukkerfrie kager eller bananpandekager. Hyg jer med det. 
For at gøre madpakken til skole sundere og sjovere, så lav den aftenen før. Så har du god tid til at få lavet en god og lækker en. Du kan lave en lækker salat med kyllingestykker i og lidt mandler ved siden at, eller tag en advokado, grove knækbræd og noget hytteost eller hummus med. Mhmm. Gør din madpak spændende og noget du glæder dig til at spise! 

5 kommentarer:

  1. Virkelig godt og velformuleret indlæg! :)

    Knus
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet
  2. Tusinde tak, det er jeg glad for at høre! :-)

    SvarSlet
  3. Virkelig godt indlæg! Tak for tipsene :)
    Håber du vil kigge forbi
    www.thefashiondove.blogspot.dk

    SvarSlet
  4. Tusinde tak - Er glad for at du synes om det :-)
    Jeg smutter forbi!

    SvarSlet
  5. Tak for din søde kommentar - jeg følger dig allerede! :)

    SvarSlet